Bedst på nettet hæver igen i år overliggeren for vurderingen af de offentlige hjemmesider. De kriterier, der har lagt til grund for ”Bedst på nettet”, har været omdiskuteret, men det står fast, at Bedst på nettet virkelig har sat gang i udviklingen af de kommunale hjemmesider.  Lasse nævner 2 nye kriterier ”Digital selvbetjening” og ”Tekst-resumeet”, som begge er interessante, men som også stiller nogle udfordringer for kommunerne:

Digital selvbetjening
... eller man kunne også sige ”Digital indsigt”, hvis man ser på kriteriet ”adgang til egen sag” fra Bedst på nettet. Det har i en lang årrække været en ambition hos både ESDH-leverandører og kommunerne at give borgeren aktindsigt fra nettet, men det eneste eksempel jeg kan erindre, der er kommet nær denne vision, er den gamle Ebeltoft Kommune, der i dag hedder Syddjurs Kommune. For et par år siden annoncerede de at ville åbne deres ESDH system op overfor borgeren, så man kunne se sine sager, men hvor langt de kom, er jeg i tvivl om. I dag har den nævnte kommune en søgemulighed i sager og dokumenter fra deres ESDH-system – de kalder det ”nemindsigt”. Det er altså en publicering af dokumenter fra kommunens ESDH system – og altså dokumenter, der er egnet for offentligens syn. Rigtigt smart.

Selvbetjeningsfunktioner
Ser man på selvbetjeningsfunktioner, så har alle kommunerne hægtet sig på KMDs ”gamle" Netborger-løsninger, som er indlejret i kommunernes hjemmesider. Der findes ikke så mange andre løsninger, men de dukker sikkert op i den nærmeste fremtid, ikke mindst via Top 30 initiativet fra staten, regionerne og kommunerne, hvor kommunerne stiller med 13 selvbetjeningsfunktioner. Et godt eksempel på selvbetjening er Billund Musikskoles tilmeldingssystem, hvor man online kan tilmelde sig musikskolens forskellige tilbud.

Min side
Gentofte kommune udråbes ofte til at være helt i front med deres ”Genvej”-løsning, hvor borgeren med digital signatur kan logge sig ind og se ”Min side”, hvor der præsenteres  oplysninger om arrangementer, børnenes skoleskema  m.v. Genvej løsningen er vel i en eller anden forstand modellen for den nye borger.dk-løsning, hvor alle borgere får en personlig indgang/side. Det store spørgsmål er så,hvordan kommunernes ”Min side” og Borger.dk’s ”Min side” kommer til at spille sammen i fremtiden? Skal kommunerne droppe ideen om Min side eller kan de supplerere hinanden?

Resumeer
At resumeer kommer i fokus på Bedst på nettet er uden tvivl relevant, når man ser på, hvad undersøgelser af brugeradfærd på hjemmesider viser. De viser at

- resumeer læses 3 gange hyppigere end artikler
- kun 75% af en artikel læses
- 95 % læser resumeer i fed (altså bold og ikke feed)

De kommunale hjemmesider er ofte meget teksttunge. Informationer som servicebeskrivelser, kommune- og lokalplaner, politiske referater m.v. er meget teksttunge og der udestår en stor opgave for kommunerne i at få skabt en god kommunikation omkring disse oplysninger, så at borgerne nemt kan forholde sig til teksterne.

En vejledning eller et idekatalog, hvorledes man kan bruge resumeer på hjemmesiderne ville sikkert være på sin rette plads!

Jeg har tidligere skrevet om det nye vurderingsgrundlag for bedst på nettet 2008. En af de ting jeg ikke beskrev var den nye skala som man tildeler netkroner efter. Skalaen er ændret således at det er sværere at få tildelt netkroner.

Baggrunden er at der gennem årene blevet flere og flere hjemmesider, der opnår et højt antal netkroner. I takt med at de offentlige hjemmesider bliver bedre og bedre, er det derfor oplagt at gøre det en sværere at være med helt i toppen - og dette har IT- & Telestyrelsen gjort ved at ændre på kriterierne som der uddeles netkroner efter.

Helt konkret har men ændret på de point-intervaller som netkroner uddeles efter. Det betyder eksempelvis at en hjemmeside der sidste år scorede 81 point (og dermed gjorde sig fortjent til 5 netkroner) med den nye skale kun tildeles 4 netkroner. Her skal der naturligvis tages det forbehold at de forskellige kommuner kan have forbedret deres hjemmesider siden 2007-vurdering.

Mister du dine netkorner?

Udfra sidste års vurdering af kommunernes hjemmesider, fremgår det at 46 kommuner fik tildelt det maksimale antal netkroner - og med kriterierne vil hele 30 af disse kommuner miste deres top-status som indehavere af 5 netkroner - og det samme gælder i øvrigt alle øvrige sider. Fik du 3 netkroner sidste år (60-79 point) udløser det i 2008 kun 2 netkroner.

Denne ændring er særlig relevant for kommuner - og alle andre offentlige sider - der skilter med deres netkroner, eller i forskellige sammenhænge bruger dem. Samtidig kan den øgede konkurrence måske få flere kommuner i den højere ende af skalaen til at skilte med deres 5 kroner.

Bedst på nettet 2008 er nu skudt igang. Det som mange har ventet med spænding på, er - naturligvis - det nye vurderingsgrundlag. Eller mere præcist, hvordan adskiller det sig fra sidste års kriterier?

På bedst på nettets eget site gennemgår man forskellene. I forhold til 2007 er det nyt, at man kan opnå points ved:

- at give adgang til egen sag (kriterium 2.2.9)
- at give adgang til sagsarkiver (kriterium 3.6)
- at have et letlæst resumé af komplicerede tekster (kriterium 1.2.8)

Desuden er det nu et krav med dato for opdatering på alle sider (kriterium 3.10).

Hver af fokusområderne giver 2 point indenfor hver deres tema. Således vil deres samlede score udgøre 4 % af den samlede pointgivning.

Hvad der måske er mere interessant lige nu, er de tolkninger som ændringerne åbner op for: For mig at se er det tydeligt at man fra Bedst På Nettets side vil opprioritere den digitale selvbetjening - på aktuelle sager, opgaver og (digital)historik - og at man desuden vil målgruppeorientere og styrke formidlingen af det allerede eksisterende indhold.

I: Digital selvbetjening

De digitale selvbetjeningsløsninger er større projekter, som der næppe er nogen der kan nå at igangsætte og afslutte inden hjemmesiderne screenes fra slutningen af juni. Så scoren i denne kategori vil i grove træk afspejle allerede afsluttede projekter. Det vil være spændende at følge netop dette kriterie - underforstået; hvor mange point scores der samlet set her i årene fremover.

II: Tekst-resumeet ?

Den anden del: Teksterne. Her har kommunikationsafdelingerne og/eller web-afdelingerne nemmere ved at lave tekst-resumeer (dermed ikke sagt at denne opgave er lille!) inden screeningen igangsættet. Dette kræver tilpasning af det nye indhold til den eksisterende informationsarkitektur, sidernes opbygning og teksternes præsentation - men hvor er de(t) gode eksempler man kan finde inspiration ved?

I bedst på nettets vurderingsgrundlag gives der sædvanligvis gode eksempler på sider, der lever op til deres kriterier - men ikke ifm. med kriterium 1.2.8. Her éfterspørges: "Er der et kort, letlæst resumé tilknyttet sider med lange, komplicerede tekster?" og svaret er "Testes ved at se, om sider med komplicerede tekster giver adgang til læs-let version."

Når der dels ikke er en helt skarp terminologien her, og dels ikke er nævnt gode eksempler, er det ikke en let opgave at løse. Derfor er det på sin plads med lidt baggrundsinfo: Kriteriet stammer fra Det Centrale Handicapråd der bl.a. er inspireret af det engelske easy-read-initiativ. I England har man i flere år fokuseret på denne opgave, med at formidle indhold til personer, der på den ene eller anden vis ikke har nemt ved at forstå gængse web-tekster. Her er en masse gode råd at hente i en "Easy Read Guide" der giver gode eksempler.

Læs mere om det engelske Easy Read-initiativ her, hvor du også kan hente en udførlig guide i pdf.

Jeg er nysgerig efter at se danske eksempler på denne type indhold- derfor: Kender du gode eksempler på resume-tekster så skriv det gerne i kommentar-felter herunder.

Helsingør Kommune indvier et lokalhistorisk leksikon som alle kan bidrage til.

Leksikonet er skabt i en wiki, der gør alle brugere, borgere, besøgende, vidende, nysgerrige, lokalinteresserede, historikere m.m. i stand til at bidrage med artikler, eller forbedre de artikler  der allerede er skabt.

At bruge Wikien til dette formål er en smart måde at aktivere, den store viden der findes blandt kommunens mange borgere - der måske har boet på egnen hele livet - eller måske endda stammer fra en slægt, der altid har været bosiddende i det nordøst-sjællandske.

Ifølge Erik Høj var der d. 8. maj 425 artikler. Og 4 dage senere, d. 12. maj, er dette steget til 440 artikler (jf. wikiens forside). Sammenholdt med at man i wiki'ens historik kan se at initiativet allerede blev igangsat sidste år (måske endda tidligere?) kan man lære flere ting af artikeltallet: Dels har der været en livlig aktivitet i pinsesolen - og dels har man først valgt at indvie leksikon'et  efter der har været en god mængde indhold, forstået som en lang række artikler (+400) og en god artikelkvalitet.

Leksikonnet fungerer fint - og ligner en succes. Specielt fortjener deres kort-intergration ros. Den er både relevant, brugervenlig og skaber en fin overskuelighed.

Leksikonnet er skabt i et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Kommunes Biblioteker og naturligvis brugerne.

Se selv meget mere på www.helsingorleksikon.dk