7 gode grunde til at bruge My site

12. april, 2008 kl. 23:15 af Peter Gøtterup

Jeg bliver meget ofte spurgt, hvad virksomheden skal bruge Mit websted (My site) til i deres nye Sharepoint intranet. Historien viser, at i de tidligere versioner af Sharepoint, fandt danske virksomheder aldrig rigtigt ud af, hvad Mit websted have af værdi for dem.

Ser vi på SharePoint 2007 og Mit websted, så tilbyder platformen mange smarte funktioner, som gør det muligt at understøtte bl.a. sociale netværk på et intranet. Sociale netværk på internettet som Facebook, Flickr og My Space har vist vejen, men om man kan anvende sociale netværk i forretningsmæssig sammenhæng skal nu stå sin prøve med Sharepoint 2007.

Jeg har nedenfor listet nogle af de rigtig gode funktioner, der taler for at bruge Mit Websted i f.m. sociale netværk i et intranet. Bid mærke i, at man kan tage Mit Websted i brug i forskellige faser. Man kan begynde med Min profil - den offentlige side for en medarbejder, der er stykket sammen af central opdateret data og data vedligeholdt af brugeren selv - og efterfølgende tage det fuldt personlige websted i brug.

Jeg har gjort den erfaring, at nøglen til succes med sociale network i Sharepoint i høj grad består i at planlægge og implementere de såkaldte brugerprofiler (user profiles) i Mit Websted rigtigt. Hvis man ikke har fokus på, at brugerprofilerne indeholder korrekte oplysninger, så vil indsatsen med at implementere relationer mellem brugerne være spildt. Brugerne vil blive irriteret over uaktuelle eller forkerte oplysninger og ikke udnytte funktionerne i Sharepoint.

7 gode grunde til at bruge Mit Websted

Søgbar Gør det muligt for brugeren at beskrive ham eller hende selv overfor den øvrige organisation og dermed kvalificere søgeresultatet, når andre søger på brugeren. Når brugerne søger efter kollegaer, så anvendes attributerne på brugerprofilerne (user profiles) for at kategorisere brugerne og præsentere dem i søgeresultatet.  
   
Målgrupper Man kan styre, hvilke informationer på en brugers profil, der skal vises til hvem i organisationen. Denne personalisering anvendes ikke meget men er faktisk meget effektiv.
   
Social interaktion

Mit websted er centralt i kollegasporingen. Brugeren beskriver hvem han eller hun arbejder sammen med og på hvilken måde. Når kollegaerne navigerer sig frem til den personlige side for brugeren eller finder brugeren i en personsøgning, så vil relationerne blive vist som

- Mig (Me),
- Min kollega (My Colleagues), og
- Mine kollegaers kollegaer (My Colleagues Colleagues)

Brugeren har mulighed for at opsætte hvilke kollegaer, der skal præsenteres for andre samt hvem der må se oplysninger omkring de registrerede kollegaer.

Udover den manuelle opsætning, som brugeren foretager omkring relationer til kollegaer, så præsenteres en brugers kollegaer automatisk udfra den organisatoriske struktur, brugerens interaktion (email kommunikation og instant messaging) og medlemsskaber af websteder i Sharepoint. Når en bruger besøger en kollegas offentlige profilside, så vises de medlemsskaber og kollegaer, som den besøgende har til fælles med ejeren af "Mit Websted".

   
Mine links Mine links tilbyder at gemme og kategorisere links i Sharepoint. Disse links følger brugeren til alle de Sharepoint sites, som han eller hun besøger. Brugens links kan ligeledes deles med andre brugere.
   
Personaliserings websted  

Personaliserings websted (Personalization Site) er en overset og misforstået websted skabelon. Personaliserings webstedet gør det muligt at opbygge et "personligt afdelings websted". F.eks. kan HR afdelingen oprette et personligt websted for alle medarbejderne i afdelingen med målrettede links og informationer. Det smarte ved personaliserings webstedet er, at det vises i brugerens Mit Websted som en Tabmenu - menupunkt.

I forlængelse af Personaliserings webstedet har Microsoft lanceret nogle rolle baserede skabeloner, hvor eksemplet nedenfor viser en HR medarbejder. Disse skabeloner er meget inspirerende synes jeg til at se hvor målrettet personalisering, man kan lave i Sharepoint.

   
   
Blog Organisationer kan opmuntre til videndeling på mange måder. Blogging er en udemærket måde til at opfange, præsentere og genbruge personlig viden. Man kan knytte en blog til brugernes Mit websted og dermed kan kollegaerne nemt udnytte den viden, der ligger i en blog.
   
Personligt arkiv Mit Websted kan delvis erstatte fælles drev (fileshare) og tilbyder funktioner som versionering, check in/out m.v. som gør at arkivering på det personlige websted er fildrevet overlegent.

 

Der er uden tvivl mange andre gode grunde til at bruge Mit Websted. Der er dog også mangler i Sharepoint f.eks. hvis bare man kunne skrive data ned i AD fra brugerprofilerne eller hvis bare man kunne operere med et kompetencehieraki i flere niveauer på brugernes brugerprofil.

Se iøvrigt her glimrende præsentation af My site.

 

Se her whitepaper fra Microsoft omkring Social networking i Sharepoint - http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=98123&clcid=0x409

Check ud Sharepoint Produkt team blog http://blogs.msdn.com/sharepoint/archive/2007/10/24/enabling-and-managing-social-networks-for-business-use-with-microsoft-office-sharepoint-server-2007.aspx.


Tags:
Kategorier:
Actions: E-mail | Permalink | Kommentarer (10) | Trackback

Tagcloud


Seneste indlæg


Arkiv


Kategorier


Blogroll

    Feedback Form